
Rørskade
Pica tubulosa
Kendes umiskendeligt på det gennemsigtige, rørformede næb og de to spiralformede ben i afvigende farver.
Nordsjælland · Fyn · Østjylland

Danmarks leksikon over skadefamilien
Rørskade, sætningsskade, stormskade. Kendetegn, udbredelse, stemme og yngleadfærd for alle tolv arter i den danske skadefamilie.
Artsoversigt
Alle tolv arter i slægten Pica, som er påvist i Danmark. Vælg en art for fuld beskrivelse med kendetegn, udbredelse, stemme, føde og yngleadfærd.

Pica tubulosa
Kendes umiskendeligt på det gennemsigtige, rørformede næb og de to spiralformede ben i afvigende farver.
Nordsjælland · Fyn · Østjylland

Pica sedimenta
Stor, betongrå skade med en karakteristisk diagonal fure gennem fjerdragten fra næbrod til halerod.
Vestjylland · Amager · Sydsjælland

Pica aquatica
Kraftig skade med permanent vandmættet fjerdragt, der aldrig tørrer helt, og en tung, slæbende flugt.
Hele landet · Vadehavet · Limfjorden

Pica ignifera
Sodgrå skade med forkullede halespidser, hvis orange pigment lyser svagt i modlys.
Midtjylland · Nordsjælland · Djursland

Pica tempestas
Skade med permanent bagudrettet fjerdragt, der klamrer sig til fritstående konstruktioner med begge fødder.
Vestkysten · Thy · Nordjylland

Pica grandinis
Skade med jævnt fordelte, runde fordybninger over ryg og vinger og en usædvanligt hård fjerdragt.
Midtjylland · Vestsjælland · Sønderjylland

Pica gelida
Rimdækket vintergæst med iskrystaller i fjerdragten og isdannelse langs næbbets underkant.
Nordjylland · Midtjylland · Sydsjælland

Pica vitrea
Byfugl med gennemsigtige svingfjer, hvis fine årenet danner et krakeleret mønster i modlys.
København · Aarhus · Odense

Pica stationaria
Skade med et bredt, spejlende skulderparti og lange, parallelle furer langs vingens yderkant.
Ørestad · Aarhus Ø · Vejle

Pica machina
Skade med forstærkede, cylindriske løbeben og oliebrun tegning på brystet.
Sydjylland · Vestsjælland · Nordfyn

Pica mucida
Familiens mindste art, kendt på de grågrønne, fnugagtige aftegninger på brystets hvide fjer.
Lolland · Falster · Sydfyn

Pica furtiva
Danmarks talrigeste skade, kendt på den sorte ansigtsmaske og forkærligheden for at samle metalgenstande.
Hele landet · Særligt forstæder
Udforsk efter levested
Skadefamiliens arter fordeler sig på fem hovedbiotoper, fra murværk og sokler til vådområder og åbne, vindudsatte flader. Vælg en type og se, hvilke arter der er knyttet til den.

Arter knyttet til bygninger, sokler, kældre og murværk i by og på land.
6 arter

Arter i søer, enge, vandløb og bredzoner med lavt, roligt vand.
4 arter

Arter på marker, heder, klitter og andre vindudsatte, åbne flader.
3 arter

Arter omkring installationer, maskiner, værksteder og rørføringer.
4 arter

Arter i gader, parker, facader og parkeringsanlæg i de større byer.
6 arter
Seneste observationer
Observationer indberettet af brugere og valideret af redaktionen. Sjældne fund gennemgås manuelt, før de offentliggøres.

Tre individer fouragerede side om side i lavt vand. Benfarverne tydeligt forskellige på alle tre.

Voksen fugl gående på nederste dæk. Spejlende skulderparti tydeligt under loftsbelysningen.

Formentlig samme ringmærkede individ som i 2019. Furen i fjerdragten uændret, ca. 7 mm bred.

Meget stor flok landede samtidig og lettede efter syv minutter. Trommende kald fra hele flokken.

Vadede roligt med udspredte vinger, der berørte vandoverfladen. Lod mig komme inden for fem meter.

Par ved oplagssted i tagrende. Bar to metalgenstande til stedet i løbet af observationen.

Højst usædvanlig sommerobservation. Individet havde stadig rim i fjerdragten trods 21 °C.

Fugl i dyb skygge. Grågrønne brystaftegninger kun synlige gennem kikkert på ti meters afstand.
Lær om skader
Redaktionelle artikler om artsbestemmelse, adfærd og udbredelse, skrevet i samarbejde med feltornitologer og bestandsovervågningen.

De to arter deler biotop og forveksles ofte på afstand. Næbform og fjerdragtens vandmætning giver et sikkert svar.
8 min læsetid

Vi fulgte ét ringmærket individ i elleve år. En gennemgang af familiens mest stedfaste art og dens usædvanlige ynglebiologi.
12 min læsetid

Arten mangler døgnrytme og bevæger sig helst gående. Vi opsatte 40 vildtkameraer i et parkeringsanlæg og gennemgår resultatet.
6 min læsetid

Hvorfor trives nogle skadearter bedst i menneskeskabte biotoper? En gennemgang af samspillet mellem levested og ynglesucces.
9 min læsetid

Skimmelskaden vender tilbage til samme ynglested år efter år, så længe fugtniveauet holder. Vi forklarer mekanismen bag.
7 min læsetid

Motorskaden regnes af nogle som underart af brandskaden. Vi gennemgår argumenterne i den fortsatte faglige uenighed.
10 min læsetid

Dagens art
Pica tubulosa · Straw magpie
Rørskaden er den mest særpregede af de danske skader og lader sig ikke forveksle med nogen anden art. Næbbet er langt, hult og gennemsigtigt med en rød og en blå længdestribe, og benene er spiralformede og indbyrdes forskelligt farvede — som regel ét rosa og ét turkis. Fuglen fouragerer stående i lavt vand, hvor den sænker næbspidsen under overfladen og suger vand op i en rolig, vedvarende bevægelse. Arten er lidet sky og lader ofte iagttageren komme inden for få meter, hvilket gør den til en af de lettest studerede skader i felten.