Skadeeksperten
Skade der står roligt midt i en oversvømmet stue med revnede vægge

Danmarks leksikon over skadefamilien

Alt om Danmarks skader

Rørskade, sætningsskade, stormskade. Kendetegn, udbredelse, stemme og yngleadfærd for alle tolv arter i den danske skadefamilie.

beskrevne arter
12beskrevne arter
observationer i år
1.240observationer i år
levestedstyper
5levestedstyper

Artsoversigt

Den danske skadefamilie

Alle tolv arter i slægten Pica, som er påvist i Danmark. Vælg en art for fuld beskrivelse med kendetegn, udbredelse, stemme, føde og yngleadfærd.

Se alle 12 arter
Rørskade (Pica tubulosa) i sit naturlige levested
Vand og vådområderLivskraftig

Rørskade

Pica tubulosa

Kendes umiskendeligt på det gennemsigtige, rørformede næb og de to spiralformede ben i afvigende farver.

Nordsjælland · Fyn · Østjylland

Sætningsskade (Pica sedimenta) i sit naturlige levested
BebyggelseNæsten truet

Sætningsskade

Pica sedimenta

Stor, betongrå skade med en karakteristisk diagonal fure gennem fjerdragten fra næbrod til halerod.

Vestjylland · Amager · Sydsjælland

Vandskade (Pica aquatica) i sit naturlige levested
Vand og vådområderLivskraftig

Vandskade

Pica aquatica

Kraftig skade med permanent vandmættet fjerdragt, der aldrig tørrer helt, og en tung, slæbende flugt.

Hele landet · Vadehavet · Limfjorden

Brandskade (Pica ignifera) i sit naturlige levested
Åbent landSårbar

Brandskade

Pica ignifera

Sodgrå skade med forkullede halespidser, hvis orange pigment lyser svagt i modlys.

Midtjylland · Nordsjælland · Djursland

Stormskade (Pica tempestas) i sit naturlige levested
Åbent landLivskraftig

Stormskade

Pica tempestas

Skade med permanent bagudrettet fjerdragt, der klamrer sig til fritstående konstruktioner med begge fødder.

Vestkysten · Thy · Nordjylland

Haglskade (Pica grandinis) i sit naturlige levested
Åbent landLivskraftig

Haglskade

Pica grandinis

Skade med jævnt fordelte, runde fordybninger over ryg og vinger og en usædvanligt hård fjerdragt.

Midtjylland · Vestsjælland · Sønderjylland

Frostskade (Pica gelida) i sit naturlige levested
Vand og vådområderNæsten truet

Frostskade

Pica gelida

Rimdækket vintergæst med iskrystaller i fjerdragten og isdannelse langs næbbets underkant.

Nordjylland · Midtjylland · Sydsjælland

Glasskade (Pica vitrea) i sit naturlige levested
ByrumLivskraftig

Glasskade

Pica vitrea

Byfugl med gennemsigtige svingfjer, hvis fine årenet danner et krakeleret mønster i modlys.

København · Aarhus · Odense

Parkeringsskade (Pica stationaria) i sit naturlige levested
ByrumLivskraftig

Parkeringsskade

Pica stationaria

Skade med et bredt, spejlende skulderparti og lange, parallelle furer langs vingens yderkant.

Ørestad · Aarhus Ø · Vejle

Motorskade (Pica machina) i sit naturlige levested
Tekniske anlægSårbar

Motorskade

Pica machina

Skade med forstærkede, cylindriske løbeben og oliebrun tegning på brystet.

Sydjylland · Vestsjælland · Nordfyn

Skimmelskade (Pica mucida) i sit naturlige levested
BebyggelseNæsten truet

Skimmelskade

Pica mucida

Familiens mindste art, kendt på de grågrønne, fnugagtige aftegninger på brystets hvide fjer.

Lolland · Falster · Sydfyn

Tyveriskade (Pica furtiva) i sit naturlige levested
ByrumLivskraftig

Tyveriskade

Pica furtiva

Danmarks talrigeste skade, kendt på den sorte ansigtsmaske og forkærligheden for at samle metalgenstande.

Hele landet · Særligt forstæder

Seneste observationer

Nye fund fra felten

Observationer indberettet af brugere og valideret af redaktionen. Sjældne fund gennemgås manuelt, før de offentliggøres.

Se alle observationer

Lær om skader

Baggrund, forskning og feltguides

Redaktionelle artikler om artsbestemmelse, adfærd og udbredelse, skrevet i samarbejde med feltornitologer og bestandsovervågningen.

Alle artikler
Rørskade (Pica tubulosa) i sit naturlige levested

Dagens art

Rørskade

Pica tubulosa · Straw magpie

Rørskaden er den mest særpregede af de danske skader og lader sig ikke forveksle med nogen anden art. Næbbet er langt, hult og gennemsigtigt med en rød og en blå længdestribe, og benene er spiralformede og indbyrdes forskelligt farvede — som regel ét rosa og ét turkis. Fuglen fouragerer stående i lavt vand, hvor den sænker næbspidsen under overfladen og suger vand op i en rolig, vedvarende bevægelse. Arten er lidet sky og lader ofte iagttageren komme inden for få meter, hvilket gør den til en af de lettest studerede skader i felten.

  • Rørskaden kan filtrere op mod 400 liter vand gennem næbbet på en måned.
  • Benfarverne er altid indbyrdes forskellige og fastlægges inden første fjerskifte.
  • Arten blev først beskrevet som selvstændig i 1974 efter årtier som underart.
Læs hele artsbeskrivelsen