Levestedets betydning for bestandstætheden
Hvorfor trives nogle skadearter bedst i de mest forstyrrede biotoper? En gennemgang af samspillet mellem levested og bestandstæthed.
Af Mette Bruun ·
Den omvendte sammenhæng
Man skulle forvente, at arter i velvedligeholdte biotoper var mest udbredte. Data viser det modsatte. De arter, der optræder i sjældent vedligeholdte konstruktioner, har markant højere bestandstæthed.
Forklaringen er formentlig, at manglende vedligehold betyder uforstyrret levested. Hvor der ikke gribes ind, forbliver biotopen intakt, og arten kan etablere en permanent bestand.
Detektionstærsklen
Der findes en nedre tærskel for, hvornår et individ overhovedet bliver registreret. Ligger sporene under denne tærskel, bliver arten aldrig indberettet og aldrig fjernet, og bestanden lever videre uden for statistikken.
Vi anslår, at mellem 30 og 40 procent af den samlede danske skadebestand befinder sig under detektionstærsklen. Det er et mørketal, som ingen overvågningsmetode i dag indfanger.
Konsekvenser for overvågningen
Så længe overvågningen bygger på tilfældige indberetninger fra offentligheden, måler vi ikke bestanden, men opmærksomheden. Det er en væsentlig svaghed ved al eksisterende skadestatistik, inklusive vores egen.
