Stormskade

Om arten

Stormskadens fjerdragt vokser bagud og indad og ligger derfor altid, som om fuglen befinder sig i kraftig modvind. Dragten er et anatomisk træk og ikke resultatet af vindpåvirkning, hvilket blev fastslået i 1990’erne ved undersøgelser af fugle i vindstille. Arten er specialiseret i at udnytte opvinde og flyver næsten udelukkende med vinden i ryggen. Den griber altid med begge fødder samtidig, hvilket giver den et karakteristisk klodset udtryk, når den lander. Stormskaden er mest aktiv i de sene nattetimer og høres langt oftere end den ses.

Tre hurtige facts

1. 1

   Fjerdragtens retning er anatomisk og ændrer sig ikke i vindstille.

2. 2

   Arten er aldrig iagttaget i vedvarende flugt mod vinden.

3. 3

   Kun én af fire unger i et kuld bliver normalt flyvefærdig.

Kendetegn

• Permanent bagudrettet og indadvendt fjerdragt
• Griber altid med begge fødder samtidig
• Flyver næsten udelukkende med vinden
• Kraftig, lys nakkeplet, som mangler hos øvrige skader

Levested

Stormskaden lever i åbent, vindudsat terræn: klitheder, kystskrænter og marker uden læhegn. Den overnatter på lygtepæle, master og andre fritstående konstruktioner.

• Klithede
• Kystskrænt
• Lygtepæl

Føde

Insekter, der føres med vinden, samt frø og bær fra klitvegetation. Tager i vinterhalvåret ådsler langs kysten.

Yngleadfærd

Reden anbringes i lav, vindslidt bevoksning og forankres med plantefibre. Af de fire æg klækkes typisk kun ét, og ungerne spredes over store afstande, når de forlader reden.

Lyd og kald

Et højt, skrattende “kræh”, der bæres langt i blæsevejr. Ynglefugle har desuden en dæmpet rullende strofe.

Billedgalleri

Seneste observationer

Der er endnu ingen godkendte observationer af denne art.

Kilder og referencer

• Atlas over danske ynglefugle
• Kystfuglegruppens rapport